Engager lokale virksomheder

Lokale virksomheder kan være en god kilde til bidrag. Og med lidt ekstra forberedelse, så kan I øge chancerne for at få en på krogen betragteligt.
Små lokale virksomheder vil donere af to forskellige årsager. Den ene er, at de håber, at det giver større kendskab til dem. Og det kan bestemt også blive tilfældet, specielt hvis jeres kampagne får stor gennemslagskraft. Her kan I nemlig reklamere med, at virksomheder kan få deres logo vist på jeres kampagneside.Vær dog opmærksom på, at da BetterNow ikke opkræver moms på donationer til virksomheder, så vil et bidrag fra en virksomhed ikke kunne regnes som en markedsføringsudgift. Læs mere om skatteforhold i vores hjælpe sektion.
Oftest vil en donation fra en virksomhed dog være langt mindre rationel, og den anden årsag er langt mere drevet af, at de også har en interesse i et stærkt lokalområde, hvor der er et stærkt fællesskab. Det betyder at mange af de samme argumenter for, hvorfor man bør donere, gør sig lige så meget gældende for små virksomheder som for en privat person.
Lokale virksomhedsejere vil finde det lettere at donere fra virksomhedskassen, da det sker før personlig indkomstskat, og fordi de kan rationalisere det som værende noget, der hjælper deres forretning.
Sådan får i en virksonhed som bidragsyder
Nogle gode råd og fif til, når I kontakter lokale virksomheder:- Understreg vigtigheden af projektet for lokalområdet og fællesskabet.
- Det er ofte vigtigere at indehaveren er bosiddende i området, end at virksomheden har kunder I jeres lokalområde.
- Hvis virksomheden hovedsageligt har ansatte, der bor i området, kan I også fremhæve, at projektet skaber værdi for de ansatte
- Dét at virksomheden kan få deres logo på jeres kampagneside, gør det nemmere for dem at rationalisere bidraget. Det gør det dog ikke til en markedsføringsudgift i skatteøjemed.
- Vær ikke bange for at bede om et stort bidrag, I kan altid gå ned i beløb, hvis de protesterer.
- Overveje at tilbyde at lave en kort video med virksomheden om hvorfor de støtter projektet, og del denne på sociale medier.