Kigger du nogle gange ud på vandet og ser glade børn sejle rundt i joller? Så er der ret
stor sandsynlighed for, at du har fået øje på det spejderarbejde, der gør Aalborg
Søspejdere til en unik del af vores by.
Gennem friluftsliv, samarbejde og udfordringer til søs, arbejder vi for at skabe personlig
udvikling hos børn og unge.
Som søspejder lærer spejderne at tage ansvar i fællesskab, og at tage hånd om hinanden.
Værdifulde egenskaber, verden aldrig kan få for meget af.
Hvad går din støtte til?
Når du donerer til foreningen, støtter du den del af vores økonomi, der er allersværest at
få eksterne fonde til at støtte: den almindelige drift og vedligehold af vores både og
søspejderstation.
Det kan være, dine støttekroner bruges til at købe en bøtte bundmaling til vores joller,
eller til en del af den leje, vi betaler for at have vores fartøjer liggende i havnen.
Aktiviteter og ture for spejderne plejer at blive betalt gennem kontingent og deltagerbetaling - men med din støtte kan vi sikre at kontingentet kan holdes lavt nok til at alle kan være spejdere - uanset samfundslag.
Om foreningen
I 99 år har Aalborg Søspejdere sejlet på Limfjorden - og er gennem tiden er vores
søspejderstation blevet en markant og genkendelig del af Vestbyens havneområde, og har
gennem tiden sendt massevid af spejdere ud på togt med deres patruljer - og ud i livet
med mod på mere.
I dag har foreningen omtrent 100 medlemmer helt ned til 5 års-alderen, og vores frivillige
er med til at lave aktiviteter både for egne spejdere og landsdækkende.
5 har støttet kampagnen
497 dage tilbage
Per Høgh Andersen har støttet med 250 kr. “En lille julegave 🎄🎄🎄”
Jacob Hornbech har støttet med 250 kr.
Gitte Bilde Andersen har støttet med 250 kr.
Steffan Mortensen har støttet med 2.500 kr. “Vi ønsker at støtte op om denne fantastiske forening, venlig hilsen Skipper Clement 3.A”
Mads Larsen har støttet med 20 kr. “Jeg har knækket 1 padel”
Del kampagnen og hjælp med at samle ind!