Lanceringen
Den rigtige lancering af en crowdfunding kampagne kan give jer det nødvendige momentum til en succesfuld kampagne. I denne lektion vil vi se på, hvordan I kan forberede og planlægge lanceringen af jeres kampagne.
Omfanget af planlægningen afgøres af størrelsen på jeres projekt. Skal I nå et 6-cifret beløb bør I nok overveje samtlige af nedenstående punkter, men ellers kan mindre muligvis gøre det.Planlæg
Inden I starter med at dele jeres kampagne vidt og bredt, er det vigtigt at tage lidt tid til at planlægge forløbet af jeres kampagne. Har I ønsker om at få medieopmærksomhed i lokale medier? Eller måske har I en virksomhed klar, der er villig til at fordoble donationerne? Dette er bare to eksempler på ting, der vil få indflydelse på, hvornår det er bedst at lancere og dele jeres kampagne.Det er desuden vigtigt ikke at lancere en kampagne to dage før, at I drager på ferie. Antag at I kommer til at bruge minimum et par timer på jeres kampagne hver uge efter lanceringen. Muligvis en del mere, hvis jeres mål er stort.
Netværk jer til success
En stærkt afgørende faktor for en succesfuld kampagne er arrangørernes netværk - altså jeres netværk. Så lav en nøgtern vurdering af om jeres eget og eventuelle medarrangørers netværk. Ikke kun omkring størrelsen af netværket, men også kvaliteten af det. Hvor tætte er jeres relationer til de forskellige netværk? Er nogle netværk i stand til at give større donationer end andre? Osv.Hvis jeres konklusion er, at I mangler bredde eller kvalitet i jeres netværk, så er den hurtigste løsning, at se om I kan få flere medarrangører ombord.
Brug jeres netværk til at lave en blød lancering, blive introduceret til virksomheder og skabe opmærksomhed omkring jeres projekt inden lanceringen.
Lav en blød lancering
En crowdfunding kampagne uden nogen donationer i hus kan være med til at skræmme donorer væk. “Hvorfor skulle jeg donere, hvis ingen andre har doneret?” er desværre tankegangen for mange. Løsningen på dette høne-eller-ægget problem er at lave en blød lancering af kampagnen til en mindre gruppe. Dette vil f.eks. være dem, som du er sikker på gerne vil give en donation.Kontakt de mulige donorer 1-2 dage før den officielle lancering, fortæl dem ærligt at du har brug for deres støtte indenfor de næste 24-48 timer, således at kampagnen får skabt et momentum. Det må gerne være nogen af dem, som du ved gerne vil give en større donation, da dette kan hjælpe med at øge beløbsstørrelsen på de efterfølgende donationer.