Naturrum Sdr. Omme
Mange bække små-princippet og nogle gode, store donationer gjorde at Naturrum i Sdr. Omme kunne indvies i 2019.
Man fik først det gode råd at stile stort og bredt med projektet i stedet for kun at have ambition om en ny hytte til spejderne i Sdr. Omme.Erfaringen er, at det ikke er nok kun at vise et godt projekt frem i skitser, når fundraisingen skal lykkes. Også forankring og opbakning i lokalsamfundet og mange frivillige timer gør en kæmpe forskel, når de større fonde og puljer skal overbevises om at projektet er stærkt nok til at støtte.
Her var fundraising via BetterNow en god hjælp, især når den bakkes op af kommunikation og synlighed. Vi prioriterede at fortælle rigtig meget om husstandsindsamlingen, der var et led i hele strategien. Vi gjorde bl.a. opmærksom via foldere i alle postkasser, ved at gå fra dør til dør og snakke med folk om projektet og vi gjorde det nemt via BetterNow at donere beløb, både store og små. Vi benyttede lokale medier og fik lov løbende at fortælle om, hvordan det gik, hvor langt vi nåede. Det var en kombination af mange forskellige aktiviteter, der gjorde forskellen og vi nåede op på 250.000 kr. fortæller Lisbeth Arvad, der har været en af de drivende kræfter i realiseringen af Naturrum Sdr. Omme.
Det har været et kæmpe arbejde, som hun siger og alle har bidraget til at det blev en succes. For os var det også afgørende, at v var nået et godt stykker med de større puljer og havde fået de første store donationer, før vi gik i gang med husstandsindsamling. Folk skulle have en fornemmelse af, at det her, det bliver til noget. men så gik det også rigtig godt, som hun siger.